TOMGANG FORBUDT.

På Motor tror vi på, at alting starter med den gode, indsigtsbaserede og medieuafhængige idé. Når den er fundet, sætter vi tingene i bevægelse og identificerer hvilke medieplatforme idéen bedst foldes ud på.

Men inden vi når så langt, har vi selvfølgelig først sat os grundigt ind i relevante brancher og markeder. Og det har gang på gang vist sig at være umagen værd. For det er som regel i forarbejdet, vi støder på den gyldne indsigt, der senere bliver omformet til den gennemgående grundidé.

Vi er kommunikationsrådgivere og reklamefolk, men vi er samtidig arkæologer, forskere og opdagelsesrejsende, der angriber ethvert nyt projekt med lige dele omhu og ildhu.

Derfor bruger vi også altid meget energi på at forstå, hvad det er, vi har med at gøre. Målgruppen. Markedet. Kulturen. Virksomhedens forretning og organisation. Alt hvad der på nogen måde kan vise sig relevant, vil vi vide alt om – simpelthen for at kunne gøre vores arbejde ordentligt.

Og sidst men ikke mindst – er det faglige match naturligvis også en vigtig del af en opgaves succes – og lige så vigtig er den personlige kemi. Vores fleksible set-up gør, at vi ikke er låst, men frit kan agere ud fra den indbyrdes kemi.

VELKOMMEN TIL MOTOR.

Vi er et reklame- og kommunikationsbureau, der blev startet i slutningen af 2013. Vi er i dag et fast hold af seniorfolk, der er dedikeret til et støt stigende antal projekter og kunder, som vi har et tæt og ærligt samarbejde med.

Som kunde på Motor bliver du ikke mødt af mellemled, der forsinker processen og fordyrer projektet. Målet med Motor har nemlig været at skabe et bureau med korte og fleksible kommandoveje, der er senior bemandet på alle poster.

Når opgaven kræver det supplerer og optimerer vi naturligvis med hjælp fra vores store netværk af begavede reklamespecialister.

HVORFOR MOTOR?

Navnet Motor er selvfølgelig ikke helt tilfældigt.
En Motor sætter ting i bevægelse og skaber fremdrift – og det er det, der er formålet med vores arbejde. Kommunikation og reklame skal jo netop sælge varer, flytte holdninger og ændre præferencer.

Det gør vi fra vores kontor på Kronprinsessegade 54, hvor vi deler kantine og faciliteter med Frankly Web – et af landets bedste digitalbureauer.

ERFARING, ERFARING, ERFARING.

Kernen i Motor tæller Flemming Thomsen, Carsten Michelsen, Julie Wick og Juliane Meulengracht Bang.

Vi har alle en fortid på både internationale og danske reklamebureauer – samt forskellige baggrunde indenfor kreativitet, design, strategi og projektledelse. Derfor går vi til markedet med en solid og veldokumenteret hands-on erfaring med alt fra biler og politik til medicin og Fast Moving Consumer Goods.

Vi er nysgerrige og sultne efter at lære nyt. Vi tager altid imod udfordringer over en kop kaffe i Kronprinsessegade 54.

MOTOR agency ApS
CVR.: 35488235
Kronprinsessegade 54, 4
1306 København K
Tlf.: +45 7244 0609
mail@motoragency.dk

Vi er altid åbne over for uopfordret interesse fra nye kunder og dygtige reklamespecialister.
Ring eller skriv os gerne en mail.

Flemming Thomsen / CEO +45 20 40 27 39

Carsten Michelsen / Kreativ direktør +45 20 27 70 77

Julie Wick / Kontaktdirektør +45 20 95 98 45