Emballagedesign


Karen Volf – All in One

Det bedste af to verdener

En del af opgaven med at revitalisere Karen Volf var at inddele det omfattende og forskelligartede sortiment i nogle forbrugervenlige kategorier med hver sin visuelle linje. Eksempelvis definerede vi produktkategorien “De Originale” til alle de kager og andre klassikere, som Karen Volf er kendt for. Det er netop især sortimentet til den søde tand, som folk forbinder med Karen Volf.

Men mærket rummer også subbrandet All in One med müslibarer, rugsnacks og kiks, som er bagt med noget af det bedste, naturen har at byde på. Udfordringen var at skabe en visuel linje, som på troværdig vis kobler de sundere alternativer til Karen Volf og samtidig trækker på den værdifulde arv, der knytter sig til navnet. Både det grøn-hvide logo og emballagerne er designet med fokus på de naturlige ingredienser og produkternes indhold af fuldkorn og fibre.


Sorry!
We are updating our international site.
Will be up soon - stay tuned.