Karen Volf – De Originale
Nyt liv til Karen Volf
Karen Volf er ikke bare en fiktiv kransekagefigur; hun levede i bedste velgående, da hun åbnede sit konditori i Hellerup i 1890. Dengang var det absolut ikke hverdagskost, at en pige på 26 år startede egen forretning. Karen Volf var en original, og det samme var hendes opskrifter og principper, som stadig er grundstenen i bageriet, der nu om dage er beliggende i Stege på Møn.
Historien om Karen Volf har spillet en central rolle i den gennemgribende revitalisering af mærket, som Motor Agency har udført sammen med moderselskabet Bisca. Vi har redesignet flere end 50 emballager og tegnet et mere stilrent logo, som får signaturen til at træde frem på emballagerne. Ikke mindst har vi skabt den strategiske platform – og payoff – “Gør folk glade”, der desuden står under logoet som essensen af Karen Volf og en positiv opfordring til kunden i butikken.