Kampagner


VinderCasino.dk

Det er sjovt at spille, men det er dobbelt så sjovt at vinde.

Overskriften er hele essensen ved at spille på online casino. Det er nemlig de mange konstante ”wins”, der skaber spændingen ved spillet. Janni Ree er frontfiguren, eller rettere sagt frontfigurerne i dette kampagneunivers. Her spiller Janni nemlig op mod sin ”enæggede tvilling ”. Begge Jannier elsker casinospil og som alle ”søskende” småskændes over de mindste ting – men når der pludseligt er jackpot, så er det hele glemt. For som Jannierne altid siger: Det er sjovt at spille, men det er dobbelt så sjovt at vinde!


Kampagner


SBA Servicenormen

Ordentlig service 360˚rundt

Servicebranchen har haft ry som en jungle, hvor løfterne blafrer i vinden. Som kunde er det derfor ikke til at vide, hvem man rent faktisk kan stole på i den enorme skov af udbydere. Derfor introducerede Servicebranchens Arbejdsgiverforening – Servicenormen – et sikkert og troværdigt pejlemærke, som indkøbere kan styre efter, når der skal vælges en ordentlig serviceleverandør.  Og 360˚ordentlighed er, hvad Servicenormen handler om.  Som indkøber kan du være helt sikker på, at der er styr på alt fra overenskomster, arbejdsmiljø, underleverandører, miljøbevidsthed og kvalitet, når din serviceleverandør opfylder Servicenormen. I denne kampagne var opgaven at udbrede det kvalitative kendskab til Servicenormens mange kundefordele. Målgruppen er private såvel som offentlige indkøbere af serviceydelser fx rengøring, ejendomsservice og kantinemad. Kampagnen fik også et ben, som skulle kunne rekruttere nye medarbejdere til den ordentlige del af servicebranchen.


Kampagner


VinderCasino.dk

Året rundt i casinoland

På VinderCasino fejres højtider, årstider og fødselsdage med masser af gaver,konkurrencer og gratis spins til alle kunder. Som forsideansigt spiller Janni Ree (og Karsten) en vigtig rolle i kommunikationsuniverset. På Motor har vi arbejdet med at finde indsigterne i hver eneste sæson og har sat Janni i stand til at dramatisere dem med humor og overskud. CRM og SoMe er de altafgørende kanaler, som skaber høj relevans og effektiv konvertering. Glædelig jul, sommer, efterår og god fornøjelse!


Kampagner


Somersby

Hvordan hælder man humle i æbler?

Somersbys univers har i mange år været forankret i optimistisk livssyn og sorgløst samvær blandt venner, som nyder hinandens selskab over en kold Somersby-cider. Scenen er sat i haven over alle haver, hvor dyr og mennesker interagerer nærmest drømmeagtigt og legende.

Da Somersby skulle lancere den nye variant Hops ’N Apples, hvor man kombinerede den velkendte smag af Somersby med et strejf af humle, fik Motor Agency til opgave at lave den globale kampagnepakke. Vi skulle på en enkel facon forklare det nye produkt og give verden lyst til at smage. Resultatet blev en multichannel-kampagnepakke, der bl.a. inkluderede: TVC’er, digitale assets til SoMe, mobilspil, activations og kampagneprint.   



Kampagner


Somersby

Danskvand med alkohol … Wtf!?

Normalt forbindes Somersby med den velkendte smag af søde æbler. Sådan er det bare ikke med deres nyeste variant: Somersby Hard Seltzer. En produktkategori, som er ukendt for de fleste: Danskvand med alkohol og frugtig smag. Hvordan får man forbrugerne til at tage en komplet ukendt kategori til sig? Hvordan kommunikerer man produktet i en enkel lanceringskampagne? Og hvordan viser man, at det bestemt ikke er Somersby, som du kender det?

Motor Agency fik opgaven, og vi leverede en kampagnepakke bestående af TVC’er, digitale SoMe assets og kampagneprint til både det danske og de globale markeder.


Kampagner


Somersby

Alt godt fra haven

Somersbys univers har i mange år været forankret i optimistisk livssyn og sorgfrit samvær blandt venner, som nyder hinandens selskab over en kold Somersby-cider. Scenen er sat i haven over alle haver, hvor dyr og mennesker interagerer nærmest drømmeagtigt og legende.

Det var også briefen, da Motor Agency fik opgaven: Lav den næste globale kampagne for Somersby Apple Cider. Vi ønskede at give fællesskabet en ny retning, der kunne give både mennesker og dyr en fantastisk fælles opgave: Lad os bygge en smuk “maskine”, der kan åbne og skænke syv Somersby i hver sit glas med is! Location var den smukkeste slotshave i Sydafrika. Alt blev lavet rent mekanisk uden brug af filmtricks og computeranimation … ISN’T THAT WONDERFUL? Resultatet blev en multichannel-kampagnepakke, der bl.a. inkluderede: TVC’er, digitale assets til SoMe, mobilspil, activations og kampagneprint.  


Kampagner


VinderCasino

Masser af Janni – masser af overraskelser

På VinderCasino kombineres casinospil og realityunderholdning på en helt ny måde.

Janni Ree, hele Danmarks oddsetbabe og forsidefrue, træder ind i en helt ny rolle som vært og frontfigur for Danmarks nye onlinecasino. Her besøger Janni casinovindere for at høre lidt om, hvad de skal bruge gevinsten på. I tv-kampagnen bygges der bro mellem tv-underholdning og reklame – en kombination, der er unik for kategorien. Ud over alle de kendte casinospil på sitet kan spillerne besøge Jannis Lounge. Her kan de deltage i nye og spændende quizzer hver eneste dag og følge med i Jannis tv-programmer.

Motor Agency har været totalentreprenør helt fra begyndelsen. Vi har udviklet navn og visuel identitet. Vi har designet selve casinositet og udviklet kommunikation til alle mediekanaler.


Kampagner


Forenede Service

Forenede Service leverer et – på alle måder – ordentligt stykke arbejde

Forenede Service er blandt Danmarks største serviceudbydere – og blandt de bedst certificerede. Alting sker i overensstemmelse med Arbejdstilsynet, diverse fagforeninger og Servicenormen, og samtidig er medarbejdertilfredsheden tårnhøj. Forenede Service ønskede at fortælle den positive historie, som er resultatet af de senere års interne tiltag, og på den baggrund har Motor Agency udviklet kommunikationsplatformen “Sammen gør vi det ordentligt”. Kampagnen bestod af en række annoncer i Børsen, direct mails på LinkedIn, et website og en film med adm. direktør Hans Fog i hovedrollen.


Kampagner


Peter Stakemann

Er der ikke noget helt skævt i Danmark?

Da Peter Stakemann stillede op til folketingsvalget for de konservative, bad han Motor Agency om at hjælpe til med en enkel kampagne, som kunne brænde igennem på de sociale medier. Kampagnen skulle sætte fokus på de steder, noget er helt skævt i Danmark.

Et omdrejningspunkt, som passede perfekt med de klassiske konservative mærkesager: erhvervspolitik, sundhedsvæsen, politi og retsvæsen. Vi udviklede en serie film til SoMe og valgplakater, som tog budskabet helt bogstaveligt.


Kampagner


Flying Tiger Copenhagen

Sæson for mersalg

Flying Tiger Copenhagen supplerer det faste sortiment med et mylder af sæsonvarer, som løbende bliver udskiftet i takt med årstider og anledninger. Forår og påske var ingen undtagelse, og Motor Agency udviklede en række produktfilm, som let kunne versioneres til brug på sociale medier i alle de lande over hele verden, hvor Flying Tiger Copenhagen har butikker.


Kampagner


Flying Tiger Copenhagen

Feliz Navidad, buon Natale, ho ho ho!

Flying Tiger Copenhagen har butikker over hele verden, og julekampagnens store udfordring var at skabe et universelt koncept, som let kunne foldes ud på samtlige markeder. Vi tog udgangspunkt i indsigten om, at mange forældre op til december pludselig får travlt med at få kalendergaverne i hus. Så vi tænkte: “Kunne det ikke være sjovt, hvis Flying Tiger havde en personal shopper til at hjælpe kunderne?”

Men hvordan ville en personal shopper a la Flying Tiger så se ud? Svaret blev den oppustelige og rensdyrridende julemand Shopper Claus, som på shopperclaus.com og sociale medier kom med geniale gaveidéer til børn i alle aldre. Kampagnen kørte desuden i butikkerne, på outdoor og på tv i Danmark.


Kampagner


Servicenormen

Servicenormen viser vejen i servicejunglen

Servicebranchen har længe haft ry som en jungle, hvor løfterne hænger på træerne, og hvor det ikke er til at vide for kunderne, hvem de rent faktisk kan stole på i den enorme skov af udbydere. Derfor ønskede Servicebranchens Arbejdsgiverforening – SBA – at øge kendskabet til Servicenormen som et sikkert og troværdigt pejlemærke. Med et humoristisk afsæt i de klassiske fordomme går kampagnen bredt ud og spreder det glade budskab om Servicenormen – din garanti for god moral og orden i sagerne.

Kampagnen bestod af en hovedfilm, som SBA’s medlemmer kunne få lavet en særlig version af med deres eget logo som afsender. Desuden producerede vi en række enkle film, som på genkendelig vis illustrerede udfordringen ved at google sig frem til en serviceleverandør. Endelig lavede vi en konkurrence, der motiverede medlemmernes mange medarbejdere til at dele vores film på deres egne sociale medier. Således øgede vi spredningen og effekten af kampagnen.


Sorry!
We are updating our international site.
Will be up soon - stay tuned.